Triatlon
Om idrætslinjen
Triatlon for unge er at lære den rigtige teknik, at lære det taktiske, og at øve sig i at træne kontinuerligt i svømning, cykling og løb. Triatlon for unge er anderledes end den fortælling der er blandt voksne, der skal kører jernmand.
Vi træner dagligt mindst en af de 3 discipliner ud fra forbundets ATK. Her vil du lære dybdegående kendskab til teknik og vi vil bruge meget tid at optimere samtidig med at vi træner fart og udholdenhed.
Du vil få rig mulighed for at udfordre dig selv og flytte dine grænser. Du vil komme til at møde andre ligesindede hvad enten du er meget erfaren i sporten eller helt ny og ikke kender til triatlon.
Efterskolen har unikke træningsfaciliteter og kan bl.a. tilbyde:
Egen svømmehal – 25 meter bassin
Stort spinninglokale
MTB spor til mountainbike cykling og trailløb
To styrketræningsrum
Mulighed for løb i skoven som ligger tæt ved skolen
400m løbebane lige ved siden af skolen
De vestfynske veje med bakket landskab på små veje
Det siger tri-eleverne

Trilinjen består mest af, at vi har det sjovt socialt. Ingen siger du skal være den bedste. Der bliver taget højde for alles niveau til træninger. Vores træner Søren lytter meget til hvad du selv har brug for, om det er en pause eller hva det er, så er han der.
Niveauet er meget forskelligt, nogen starter som helt nye triathleter, og andre kommer med en masse erfaringer. Alle lærer af hinanden. Du skal ikke være den bedste til tri, men den bedste udgave af dig selv. Derfor skal du vælge trilinjen 🙂

Daniella Watson Pedersen

Jeg synes det er super fedt at være på tri, fordi man får afprøvet en masse grænser. Vores træner Søren er super dygtig og kan altid gøre træningen spændende lige meget hvilken disciplin det er!
Tri-linjen er en super fed linje, hvis du gerne vil udfordre dig selv på det fysiske, men også bare vil prøve noget nyt eller være en del af et hyggeligt fælleskab 🙂
