Om idrætslinjen

Håndboldlinjen på Glamsdalen er for dig der brænder for spillet. Du vil møde andre spillere, der ligesom dig, ønsker at udvikle sit håndboldspil i et forpligtende fællesskab.

På Håndboldlinjen arbejder vi intensivt med alle spillets aspekter; teknisk, taktisk, fysisk og mentalt, og vi tager udgangspunkt i den enkelte spiller.

KAMPE
Du vil spille masser af kampe, da vi spiller med i FHF´s turneringer samt efterskoleturneringen og skoleligaen. Derudover spiller vi en masse træningskampe.

TRÆNERKURSUS OG UDVIKLING
Det er vigtigt for os, at du både udvikler dit eget spil, men også din forståelse for håndboldspillet. Derfor får du tilbudt trænerkursus og du får mulighed for at stifte bekendtskab med trænerrollen.  Vi afholder udviklingssamtaler med alle spillere.

Vi har også rene håndbolddage, hvor vi kan tage på ture, se ligakampe og gå i detaljer omkring udviklingen.

NY KEEPERLINJE 
Som noget helt nyt har vi åbnet en keeperlinje, hvor du kan dygtiggøre dig indenfor keeperpositionen. Du vil både have specialtræning med de andre keepere og træning med resten af håndboldlinjen. Der er kun et begrænset antal pladser på keeperlinjen, da træningen både foregår individuelt eller i små grupper.

Det siger håndboldeleverne

Jeg har valgt håndboldlinjen på Glamsdalens idrætsefterskole, fordi jeg elsker at spille håndbold, og fordi jeg hørte at håndboldlinjen var god. Vi fik allerede et mega godt fællesskab, da vi mødte første gang og det er kun blevet bedre. Vores trænere er både sjove, men også seriøse, hvilket jeg synes er mega fedt. Jeg ser meget frem til vores linjerejse, vi skal på i løbet af året og de mange gode træninger og kampe.

Freja Gynther Mikkelsen

Jeg er elev på håndboldlinjen på Glamsdalens idrætsefterskole. Jeg synes allerede at vores sammenhold er mega godt og vi har nogle fantastiske lærere. Jeg ser meget frem til linjerejsen, vi skal på i løbet af året. Jeg er målmand og målmandslinjen er virkelig god til at udvikle os målmænd. Jeg synes, at vores træner til målmandstræning er både sjov men også seriøs.

Lucas Christian Kondrup Pedersen